Skader og mangel på penge: dobbelt straf for tennisspillere langt fra stjernerne i Top 100
Skader og pengeproblemer: dobbelt straf for tennisspillere langt fra stjernerne i Top 100
Som enhver anden selvstændig kan en tennisspiller kun regne med sig selv, hvis han eller hun vil håbe på at tjene penge. I modsætning til en holdsportsatlet modtager en tennisspiller ingen fast månedsløn og har derfor en langt mindre økonomisk sikkerhed.
Ved en skade opstår der, ud over stilstanden i den sportslige udvikling og spørgsmålet om helbredelse, et stort økonomisk problem. Hvis det ikke nødvendigvis har stor betydning for en spiller i Top 50, som stadig kan regne med sine sponsorer og en vis økonomisk buffer, er konsekvenserne helt anderledes for spillere uden for Top 100.
Ud over den økonomiske påvirkning kan en skade have stor indvirkning på spillerens moral. Især for en spiller uden garanterede indtægter, der kan begynde at stille spørgsmålstegn ved sin karriere og de risici, der er taget.
DE MANGE PROBLEMER, EN SKADE MEDFØRER
Hvordan får man tiden til at gå under en skade? Hvordan holder man sig i form for at lette sit comeback, når man er blevet rask? Vil kroppen komme sig 100 %? Hvordan klarer man sig økonomisk uden udsigt til indtægter de næste seks måneder?
Så mange spørgsmål kan en spiller stille sig selv, især på det økonomiske plan, hvis han er rangeret uden for Top 100 og endnu mere uden for Top 200. Da han ikke deltager i hovedlodtrækningerne ved Grand Slams (som er de mest indbringende turneringer), er den meget dyre finansiering af en sæson et hovedproblem for ham.
For at imødekomme denne problematik lancerede ATP programmet "Baseline" i slutningen af 2023. Det har til formål at garantere en minimumsindkomst for spillere i Top 250 for at give dem en vis økonomisk sikkerhed. I tilfælde af skade vil de være økonomisk beskyttet. Som avisen L’Équipe forklarede ved lanceringen af programmet, vil en spiller, der deltager i færre end 9 ATP- eller Challenger-turneringer i en sæson på grund af en skade, modtage 200.000 dollars, hvis han er i Top 100, 100.000 dollars, hvis han er rangeret mellem 101. og 175. plads, og 50.000 dollars, hvis han ligger mellem 176. og 250. plads.
Men spillerne beklager flere og flere skader i den professionelle verden og peger på stadig vanskeligere spilleforhold for deres krop og alt for høje fysiske krav. Boldhastigheden samt banernes hastighed nævnes oftest. Den generelle nedsættelse af spillets tempo de seneste år har medført øgede krav og udgør en stadig større fysisk udfordring.
KAMPEN MOD SKADER OG FRUSTRATION, EKSEMPLERET VED JOHN MILLMAN
For at kunne spille og leve af deres passion er ofre nødvendige, og mange spillere tøver ikke med at gøre dem. Desværre kan disse ofre have konsekvenser, der ikke har skånet nogle.
I et interview med mediet ABC afslørede John Millman, tidligere nummer 33 i verden, at han havde sat sin fremtid i tennis i tvivl i 2014 efter en skulderoperation, der holdt ham ude af banerne i 11 måneder.
Han var ellers på tærsklen til Top 100 i 2013, og denne skade fejede hans kortsigtede håb væk. Han sagde: "Med disse skader er du nødt til at starte helt forfra. Det er svært. Det er svært økonomisk. Det er svært fysisk. Det er svært mentalt. Men du gør det. Og du kommer igennem alle disse prøvelser i genoptræningen, du gør alt det der for noget som det her (Top 100, som han lykkedes med at komme ind i ved sit comeback). Alt bliver en smule mere tilfredsstillende." På den økonomiske side arbejdede australieren på et kontor under sin skade, som en helt almindelig person, et "9-17-job", som han sagde.
"I mit hoved var målet Top 100. Det tal gjorde mig lykkelig"
I et interview med ATP i 2019 opsummerede Millman de skader, han havde haft i sin karriere: "Jeg har fået to skulderoperationer og en anden i lysken. Min vej har været ret kaotisk. Min første operation var i skulderen, da jeg var 18. Trods det havde jeg stadig tørst efter sejr og denne vilje til at vinde.
Min næste skade var afgørende for min karriere. Jeg havde følelsen af, at jeg havde opnået en god rangering, jeg tror, jeg lå omkring nummer 130, og jeg troede virkelig, jeg var på niveau til at tage det næste skridt.
I mit hoved var målet Top 100. Det tal gjorde mig lykkelig. At være så tæt på målet, og så denne tunge skulderoperation, der tvinger dig til at starte helt forfra. Ved mit comeback tog jeg på en turné i USA (i september 2014), jeg fik gode resultater og vandt igen tillid til min krop, hvilket satte gang i min genfødsel. På mindre end et år gik jeg fra næsten ingenting til Top 100."
At sætte skader i perspektiv som mental modstandskraft
Over for sværheden ved disse skader valgte Millman at sætte tingene i perspektiv og være positiv: "Det har ikke været nemt, men du ved, mange mennesker i det daglige liv møder problemer, der er mere komplicerede end mine. Det er meget vigtigt at have et netværk omkring sig til at støtte én i disse øjeblikke. Med afstand var det hele det værd."
Denne modstandskraft gjorde det muligt for ham at nå 33. pladsen i 2018, hans bedste rangering i karrieren, takket være blandt andet en kvartfinale ved US Open samme år efter en prestigefyldt sejr over Roger Federer. Trods en karriere stærkt forstyrret af skader formåede Millman at få det maksimale ud af sin krop, selv om han blev tvunget til at trække sig tilbage ved Australian Open i 2024, efter at have presset sin krop til udmattelse.
Passionen for tennis og tørsten efter sejr kan være en ekstremt stærk motivationsfaktor, selv om det nogle gange betyder, at man tilsidesætter sit helbred. Spillerne er dedikeret til denne sport fra meget ung alder, hvilket nogle gange kan gøre nederlag endnu sværere at acceptere.
SKADE, TVIVL OG GENFØDSEL: RYAN PENISTONS GRADVISE COMEBACK
Skader kan opstå på et hvilket som helst tidspunkt i sæsonen. De kan afbryde gode dynamikker og derefter så tvivl i en spillers sind. Efter helbredelsen ved man aldrig, om man finder sit tidligere niveau igen.
Ryan Peniston, nuværende nummer 194 i verden, fortalte for Lawn Tennis Association, det britiske tennisforbund, om sin ankelskade, som han pådrog sig i februar 2024 i Manama (han var nummer 204 på det tidspunkt), og som holdt ham væk fra tennisbanerne i 3 måneder.
"Jeg havde lyst til at spille igen, det var en svær periode"
"Jeg havde to ledbånd i anklen revet over, så en operation var nødvendig. Selvfølgelig havde jeg lyst til at spille igen, til at være på tennisbanen hele tiden, det var en svær periode. Først var der operationen og derefter to ugers rekonvalescens. Derefter måtte jeg gå gradvist frem: belaste mit ben, genvinde bevægeligheden og så vende lidt efter lidt tilbage på banen.
Lægen var realistisk, han sagde til mig, at det ville tage 12 uger. Jeg kiggede på kalenderen, og jeg tror, at den 13. uge svarede til kvalifikationerne til Roland Garros. Så sagde vi med min træner: ‘Det går vi efter, hvorfor ikke!’. Jeg tog i fitnesscentret i en uge, efter ikke at have lavet noget i to uger. At begynde at bevæge sig igen, arbejde lidt, det er virkelig godt for kroppen. Målet var at genvinde muskelmasse, fordi jeg havde mistet den af at sidde ned og ikke lave noget."
Vanskeligheden ved at finde niveauet fra før skaden
På det tidspunkt lykkedes det Peniston at indfri sit mål: briten deltog i kvalifikationerne til Roland Garros, hvor han desværre tabte allerede i første runde. Derefter deltog han i græsturneringerne i juni i Storbritannien, en del af sæsonen, han er særligt glad for, men han fik kun én sejr i fem spillede kampe. Endnu værre, han måtte vente til august, før han lykkedes med at vinde to kampe i træk.
Man måtte vente helt til november, før Peniston fandt den rigtige vindervej igen: en titel ved Future-turneringen i Heraklion, før han vandt endnu en turnering i samme kategori i Monastir lige efter. Hvis en skade kun holder en spiller væk fra tennisbanerne i en vis periode, skal man i virkeligheden være langt mere tålmodig for at finde et spilniveau, der ligner det, man havde før skaden.
Derudover mister spillerne placeringer på ranglisten under deres rekonvalescens, fordi de ikke deltager i nogen turneringer. I løbet af 2024 faldt Peniston ned til 596. plads i verden.
Sikkerheden ved den beskyttede rangliste
Heldigvis nyder spillere, der er væk fra touren i mindst 6 måneder på grund af en skade, en vis sikkerhed. Takket være den beskyttede rangliste, et system der gør det muligt for disse spillere ved deres comeback at tilmelde sig turneringer med en rangering, der er beregnet som gennemsnittet af deres rangering i de tre første måneder efter skaden. De kan dermed vende tilbage til konkurrencer på det niveau, de tidligere spillede på. Betingelserne for at aktivere denne beskyttede rangliste er dog strenge, og effekten er begrænset.
For at kunne drage fordel af den skal man kunne dokumentere en skadebetinget fraværsperiode på mindst 6 måneder. Denne beskyttede rangliste kan derefter kun bruges til ni turneringer fordelt over en maksimal periode på ni måneder fra den første turnering, der spilles ved hjælp af ordningen.
DONALDSON, ELLER NÅR SKADER TVINGER ET VIDUNDERBARN TIL AT OPGIVE ALT
Desværre er der skader, som nogle aldrig kommer sig helt over. Jared Donaldson, nummer 48 i verden som 22-årig i 2018, havde en lovende karriere foran sig. Amerikaneren deltog i Next Gen ATP Finals i 2017, side om side med blandt andre Alexander Zverev, Daniil Medvedev, Andrey Rublev og Karen Khachanov.
Men to knæoperationer i 2019 og 2020 knuste de håb, der var knyttet til ham: Donaldson spillede sin sidste professionelle kamp i Miami i 2019 og
kom aldrig tilbage. Cincinnati-kvartfinalisten fra 2017 indskrev sig på universitetet i 2021 og lagde professionel tennis bag sig.
"Jeg var ikke længere fysisk i stand til det"
Til dokumentaren "Behind the Racquet", lavet af den tidligere spiller Noah Rubin, talte han om sin skade: "Jeg havde konstante smerter i næsten tre år. Jeg var så desperat efter at finde en anden løsning, som kunne være givende, at muligheden for at trække sig tilbage og genoptage studierne næsten var en lettelse. Det var ikke svært i den forstand, at jeg altid havde følelsen af ikke at have noget valg. Det var ikke som om, jeg var nødt til at stoppe min karriere på grund af manglende evner eller lyst.
Det var bare, at jeg ikke længere var fysisk i stand til det.
Det, der virkelig påvirkede mig, var da jeg begyndte på universitetet og måtte bede om hjælp. Jeg havde altid været meget dygtig. At skulle bede om hjælp var en mærkelig følelse. Det var den sværeste del af overgangen, men jeg fandt det aldrig rigtig trist. Livet forløber ikke altid, som man ønsker, og man er nødt til at tilpasse sig.
"At forlade professionel tennis: en sand lettelse"
Ærlig talt var det en lettelse at komme væk fra tennissen. Jeg kan huske, lige før min anden operation, at jeg var i telefon med en person, der i grove træk sagde til mig, at hvis det ikke virkede, måtte jeg stoppe og genoptage mine studier. Denne samtale var en lettelse, for jeg var allerede begyndt at tænke på genoptræningen og alt, hvad det indebar.
Jeg har meget svært ved at forestille mig mit tidligere liv. Det er bestemt ikke mit førstevalg at være 27 år og begynde på mit sidste år på universitetet. Ikke desto mindre vil jeg altid være uendeligt taknemmelig over for University of Pennsylvania. Jeg elsker at studere. I tennis ville jeg bare gerne forbedre mig en lille smule hver dag.
Jeg mener, at man i livet, professionelt, bare skal have lyst til altid at lære mere. Jeg kunne ikke lide tennis. Jeg kunne lide konkurrencen og jagten på noget, der virkelig var svært. Det er det, jeg savner. Det er det, jeg fik ud af tennissen, og det er det, jeg virkelig elsker." sagde han ifølge udtalelser gengivet af Tennis World USA i 2024.
MELLEM SKØRE DRØMME OG USYNLIGE KAMPE
Fra Millman til Donaldson, via Peniston, er hver professionelle tennisspillers rejse unik og viser, at alt kan ændre sig fra den ene dag til den anden, på godt og ondt. Usikkerheden for spillere på et lavere
niveau er fortsat et stort problem, som de professionelle tennisinstanser skal håndtere.
Skader, der ofte opfattes som simple tilfældigheder i sporten, får en helt anden dimension i professionel tennis. De begrænser sig ikke til en midlertidig pause fra konkurrencen: de svækker den psykologiske balance, bremser de sportslige ambitioner og, frem for alt, blotlægger usikkerheden i et system, hvor individuel succes er forudsætningen for al økonomisk stabilitet.
Mellem passion og ofre er tennis fortsat en ekstremt krævende sport, hvor den mindste skade kan sætte alt på spil, men også afsløre den indre styrke hos dem, der nægter at give op.
Selv om initiativer som ATP’s Baseline-program markerer et betydeligt skridt mod større sikkerhed for spillerne, kan de ikke viske den daglige virkelighed væk for hundreder af spillere, som, langt fra rampelyset, kæmper for at vende tilbage, spille igen og blot fortsætte med at tro på deres drøm.
Skader og mangel på penge: dobbelt straf for tennisspillere langt fra stjernerne i Top 100 
Tennis, Saudi-Arabiens nye legeplads 
Tøjkrigen: hvordan tøjsponsorer dominerer tennisbusinessen 
Krigens indvirkning på tennis i Ukraine: økonomisk støtte, fonde, instanser og hovedbrud i alle afskygninger