Hvis tennissen mistede sin sjæl? Robotiseret dømmning mellem tradition og en dehumaniseret modernitet
I et samfund i konstant udvikling har teknologien uundgåeligt fået en vigtig plads i vores hverdag. Alle områder er blevet påvirket, og sporten er ingen undtagelse. I 40 år har revolutionerende innovationer med millimeterpræcision afløst hinanden.
Tennisverdenen, som er rig på en århundredelang historie, står over for fremkomsten af teknologier, der redefinerer spillets regler. Hvor gårsdagens mestre byggede på instinkt og erfaring, nyder nutidens spillere godt af værktøjer som videoassistance og hawk-eye.
Disse giver en mere præcis retfærdighed, men rejser også grundlæggende spørgsmål om sportens essens. Dette dossier undersøger udfordringerne ved overgangen til et teknologisk dommersystem og belyser spændingerne mellem bevarelse af traditioner og fremkomsten af en modernitet, der nogle gange opfattes som dehumaniseret.
HAWK-EYE, ELC, VIDEO: NYHEDERNE DER RYSTER TENNISVERDENEN
Ved at gøre det muligt at kontrollere servens gyldighed åbnede Cyclope (som vi vender tilbage til nedenfor) døren til en æra, hvor præcision er blevet essentiel på banen. Denne revolution har ikke blot markeret en væsentlig ændring i tennissportens økosystem, men har også været udgangspunktet for de store beslutninger, der fulgte. Heriblandt indførelsen af hawk-eye-systemet og, mere nyligt, Electronic Line Calling (ELC) samt videoassistance.
Det computerbaserede system Cyclope, indført af ATP og WTA allerede i 1980’erne, var den første revolution. Dengang gjorde det det muligt at fastslå, om spillernes serv ramte ned i det rigtige felt eller ej.
Det blev brugt første gang i Wimbledon i 1980, før det blev testet ved US Open året efter samt ved Australian Open. Derefter gav denne begrænsede version plads til hawk-eye, et teknologisk værktøj, der er blevet et uundværligt element i tennis.
Det gør det muligt for spillerne at anfægte linjedommernes kendelser, hvis de mener, at en bold, der er dømt ude, faktisk er landet inden for banens linjer – eller omvendt. Det er et mere pålideligt og mere holdbart system. Tyve år efter den første brug af teknologien dukkede muligheden for at bruge challenges op.
Et afgørende Williams–Capriati-brag for hawk-eyes ankomst
Idéen om at integrere hawk-eye i de professionelle turneringer blev oplagt i 2004. I forbindelse med US Open blev hawk-eye stillet til rådighed for tv-transmissionen, mens dommerne på banen ikke havde adgang til systemet. Under kvartfinalen mellem Serena Williams og Jennifer Capriati kunne tv-seerne således være vidne til de fejl, der endte med at koste kampen for spilleren med 23 Grand Slam-titler.
"Grunden til, at hawk-eye blev vigtigt, er, at de dømte alle mine bolde ude, selv når de ikke var tæt på linjerne. De blev systematisk kaldt ude. Det blev umuligt at spille," forklarede Williams i august 2022.
Og den amerikanske sportsjournalist og tennisforfatter Christopher Clarey bekræftede dette over for CNBC: "Duellen mellem Williams og Capriati var grundlæggende. Under den kamp begyndte US Open at afprøve et hawk-eye-system, der var synligt på tv. Publikum havde derfor mere information end spillerne selv. Der var en stor forskel mellem det, folk så, og hvad der faktisk foregik på banen."
De mange kendelser imod Serena Williams under dette opgør vakte naturligvis bekymring. Takket være denne kamp virkede det uomgængeligt at få hawk-eye installeret på stadionerne og til rådighed for spillerne.
Ved turneringen i Miami i 2006 blev amerikaneren Jamea Jackson den første til at anmode om muligheden for at gennemse det sted på banen, hvor en bold havde ramt. I de efterfølgende måneder begyndte US Open (2006), Australian Open og Wimbledon (2007) at bruge hawk-eye.
ELC, et præcisionsværktøj på millimeterniveau
En anden nyhed i tennissporten i de senere år er ELC (fra engelsk Electronic Line Calling). Det gør det muligt på en brøkdel af et sekund at afgøre, om en bold, der er meget tæt på linjerne, er inde eller ude. ELC registrerer også automatisk eventuelle fodfejl i serven.
En metode, der blev brugt første gang ved Next Gen ATP Finals 2017. Med automatiske kald på bolde er linjedommerne ikke længere nødvendige og er gradvist forsvundet fra de professionelle baner.
Ben Figueiredo, innovationsdirektør for hawk-eye i tennis, beskriver ELC’s funktion: "Vi har kameraer installeret rundt om hele banen, kalibreret til at registrere spillerens og boldens position under hele kampen.
Faktisk bruger vi otte kameraer ud af tolv, men hvis et af dem bliver beskadiget eller har mindre kapacitet, betyder det, at vi ikke mister præcision. Det tager tre dage at installere det hele.
Ved US Open har vi i alt tolv kameraer på hver bane samt seks andre til at registrere fodfejl. I alt har vi 204. Systemets præcision er synlig helt ned på millimeterniveau, og ITF (Det Internationale Tennisforbund) har godkendt dette system."
COVID som vendepunkt for teknologien i tennis
Hawk-eye blev således fuldt integreret i den professionelle tour i omkring femten år. Men tennissen oplevede en anden stor skillelinje under COVID-19-pandemien. Mens et stort antal events blev aflyst på grund af sundhedssituationen, fremskyndede instanserne processen med “robotisering” af sporten.
Allerede sommeren 2020 havde US Open meddelt, at ELC skulle erstatte linjedommerne på de to største stadioner i anlægget i New York. Banerne Arthur Ashe og Louis Armstrong var da 100 % udstyret med det elektroniske system. Australian Open fulgte siden det amerikanske Grand Slam-eksempel og blev nogle måneder senere den første Major til at bruge teknologien 100 % uden linjedommere.
ATP godkendte definitivt ELC i 2023
For at begrænse risikoen for fejl mest muligt vedtog ATP i 2023 ELC. Det markerer samtidig enden på linjedommere i turneringerne fra og med sæsonen 2025.
"Det er et historisk øjeblik for vores sport. Tradition er kernen i tennis, og linjedommerne har spillet en vigtig rolle gennem årene," erklærede ATP-formand Andrea Gaudenzi i forbindelse med annonceringen af ELC i 2023.
"Når det er sagt, har vi et ansvar for at omfavne innovation og ny teknologi. Vores sport fortjener det mest præcise dommersystem muligt, og vi er glade for at kunne indføre det på hele vores tour fra 2025," forklarede den italienske leder dengang.
Desuden har tre af de fire Grand Slams også indført denne metode: kun Roland-Garros, der spilles på grus, bruger stadig linjedommere under sin årlige turnering. Debatten om hawk-eye og videoens ankomst på Porte d’Auteuil raser fortsat i kredsene omkring den lille gule bold.
Video tilgængelig på de store ATP-turneringer fra 2025
For at fuldende pakken har videoassistance også gjort sit indtog efter en debut ved Next Gen ATP Finals 2018. Meget populær i holdsport som fodbold og rugby gennem flere år, gør den det muligt at korrigere forkerte kendelser truffet af dommerne i bestemte sekvenser.
I tennis kan den bruges til at se, om en bold har haft to opspring på den anden side af nettet. ATP meddelte i februar 2025, at alle Masters 1000-turneringer fremover skulle nyde godt af video, hvilket er et stort fremskridt.
"Stoledommerne vil kunne gennemse kendelser, især ‘not up’ (to opspring), fejl, ‘touch’ (hvis en spiller lige berører bolden), ‘hindrance’ (forstyrrelse under et point), fejl i scoringen samt eventuelle situationer, der kan føre til diskvalifikation. Dette vil gøre dømmningen mere præcis.
Det er fortsættelsen på et revolutionerende år for sporten. For allerførste gang bruger alle professionelle turneringer, på alle underlag, et elektronisk system til at registrere fejl i realtid som led i en kontinuerlig indsats for at tilbyde de mest præcise standarder muligt for spillere og fans," udtalte ATP i begyndelsen af 2025.
TRADITIONEN LEVER STADIG
Mens stort set hele den professionelle tour tager elektronisk dømmning til sig, forbliver Roland-Garros tro mod sine linjedommere. Et bevidst valg mellem respekt for traditioner og forsvaret for en vis romantik i den franske tennis.
Roland-Garros er stadig skeptisk over for teknologien
Som den eneste Grand Slam, der spilles på grus, er Roland-Garros den sidste af de fire Majors, der modstår ELC’s ankomst på den professionelle tour. Med en overflade, hvor boldene efterlader mærker, som stoledommeren kan bruge, vurderer arrangørerne, at det ikke er nødvendigt at indføre systemet.
Roland-Garros bekræftede da også i en pressemeddelelse, at linjedommerne fortsat vil være til stede mindst frem til 2026 for at videreføre turneringens tradition: "Ved udgaven 2025 var 404 dommerofficielle til stede. Blandt dem var 284 franske repræsentanter fra alle ligaforbund i Frankrig.
Disse dommere og linjedommere udvælges nøje blandt omkring 30.000 officials i Frankrig, som dømmer året rundt i ligaerne, amtskomitéerne og klubberne tilknyttet FFT. Denne beslutning bidrager til Roland-Garros’ særegenhed, som er den sidste Grand Slam-turnering, der bygger på linjedommere."
Linjedommerne – en "menneskelig side" på vej væk
Alligevel går de fleste spillere ind for, at det automatiske system også indføres i den franske hovedstad. Figueiredo forstår situationen: "Det er op til turneringerne at beslutte, om de vil bruge det eller ej. Jeg ved, at Roland-Garros sætter pris på at bevare linjedommerne og at se dommerne gå ned fra stolene for at tjekke mærket."
"Franskmændene stiller sig seriøst spørgsmålet, om de virkelig har brug for det. Rundt omkring i verden har publikum forskellige relationer til traditioner. Bare det at se dommerne gå ned og vise mærket til spillerne er med til at videreføre denne skik. Hvis Roland-Garros beslutter at installere hawk-eye, hvor alle kendelser træffes i realtid, vil turneringen miste denne menneskelige side," tilføjer Clarey.
Hawk-eye har en ikke ubetydelig pris
Ben Figueiredo, som kender teknologien, der bruges på banerne ved US Open, særdeles godt, er dog klar over, at installationen af kameraerne koster: "På hver bane koster udstyret omkring 100.000 dollars. Vi ejer alt materiellet, og vi har også haft et partnerskab med USTA (det amerikanske tennisforbund) i mere end femten år. Det er dem, der betaler for det hele her," siger han.
Christopher Clarey bekræfter: "Det er meget dyrt at indføre ELC, hvis du har et begrænset budget, og det er ikke let at installere. Det er en barriere for mange mindre turneringer."
EN ALLTILSTEDEVÆRENDE MEN FEJLBEHÆFTET TEKNOLOGI
Selvom teknologien fortsætter med at revolutionere tennisverdenen, er den ikke uden begrænsninger og kontroverser. Nyere episoder har fremhævet de mangler og uklarheder, der består, og har udløst debatter blandt spillere og dommere på den professionelle tour.
Fra manglende evne til at rette dommerfejl i afgørende øjeblikke til stivheden i reglerne for brug af video – disse eksempler viser, at teknologien ikke altid kan garantere fairness på banen.
Teknologiens begrænsninger i tennis
Videoen har haft visse problemer. Under tredje runde af US Open 2024 mellem Anna Kalinskaya og Beatriz Haddad Maia gik et kontroversielt point verden rundt. Under en fremadrettet løbeturnering rettede brasilianeren bolden op på en stopbold fra sin modstander. Overrasket missede russeren sit næste slag. Efter appel til videoassistance kunne tilskuerne se, at Kalinskayas bold havde haft to opspring, inden Haddad Maia nåede at returnere den.
Pointet, som sidstnævnte vandt, var derfor ikke gyldigt, men selv efter at have konsulteret videoassistance var stoledommeren ikke i stand til at omgøre den oprindelige beslutning. Pointet blev derfor tildelt Haddad Maia. Denne episode blev kampens vendepunkt, og sydamerikaneren kørte derefter sejren hjem (6-3, 6-1).
Et lignende eksempel opstod ved Australian Open 2025 mellem Iga Swiatek og Emma Navarro. Polakken førte 6-1, 2-2 og havde fordel i egen serv, da en kort bold fra amerikaneren tvang hende til nettet. Efter en velplaceret kontra-stopbold vandt hun pointet. Men Navarro, som syntes at have set, at hendes forrige bold havde haft to opspring, bad stoledommeren om at bruge videoen.
Reglerne er dog meget præcise i denne situation. En spiller kan kun anmode om video, hvis vedkommende stopper spillet med det samme, selv om pointet fortsætter. En risikabel metode, som Navarro selv påpegede.
"Jeg stoppede ikke pointet. Jeg spillede det næste slag, og det er derfor, jeg ikke kunne få adgang til videoen. Jeg synes, det ville være bedre at have mulighed for at se et replay, selv hvis vi fortsætter med at spille, fordi alting går meget hurtigt. Jeg spurgte dommeren, om jeg kunne se pointet igen, og hun sagde, at jeg ikke kunne, fordi jeg ikke var stoppet," forklarede amerikaneren på pressemødet efter kampen.
"Det er op til dommeren at træffe en beslutning"
"Du spiller dit slag, hun returnerer bolden, og du tænker, at pointet fortsætter. Du ved, i mit hoved tænkte jeg, at jeg trods alt måske kunne vinde det ved at spille det færdigt.
Det er lidt deprimerende at skulle stoppe midt i en duel. Og hvis man stopper og beder om video, er det muligt, at bolden ikke har haft to opspring. I sidste ende er det op til stoledommeren at træffe en beslutning.
Det er svært at bebrejde nogen specifikt, det er et vanskeligt valg at tage. Reglerne burde være anderledes, fordi vi burde være i stand til at se billederne for at træffe en endelig beslutning," beklagede Navarro.
Fritz–Nakashima-episoden i Cincinnati i 2024
Eksemplerne på svagheder i hawk-eye-systemet og især i ELC er mange. Under Masters 1000 i Cincinnati 2024 mellem Taylor Fritz og Brandon Nakashima skabte en bold, der var ude i længden, en polemik. Fritz stoppede kortvarigt op og forventede, at ELC ville bekræfte, at mærket var ude. Men pointet fortsatte.
Først nogle slag senere afbrød dommer Greg Allensworth duellen, før han talte med Fritz: "Sig ikke, at vi er nødt til at stoppe midt i en duel, når vi har ELC," sagde amerikaneren til ATP-officialen. "Jeg forstår dig, men det er sådan, systemet fungerer," svarede sidstnævnte. Til sidst blev pointet spillet om, selvom det logisk set burde være tildelt Fritz.
TEKNOLOGI: EN REVOLUTIONERENDE MEN FORBEDRINGSVÆRDIG UDVIKLING
Siden midten af 2000’erne har teknologien fået en meget vigtig rolle i tennis. Hawk-eye, automatiserede kald, video – alt er indført for at lette stoledommernes arbejde.
At udstyre banerne med automatiske dommersystemer markerer et vigtigt vendepunkt i sportens historie. Selvom disse fremskridt giver utvivlsomme garantier i forhold til præcision og fairness, rejser de spørgsmål om fremtiden for de menneskelige interaktioner under kampene.
Bevarelsen af spillets traditionelle ånd er også truet. Jagten på en balance mellem innovation og respekt for de grundlæggende værdier synes afgørende for, at verden omkring den lille gule bold kan bevare sin tiltrækningskraft og autenticitet.
Et sports-teknologimarked i konstant vækst
Inden 2030 forventes markedet for teknologi i sport at nå 25,7 milliarder dollars, hvilket vil svare til en stigning på 26 % i forhold til 2023. Hvad tennis angår, forventes sporten at blive stadig mere “robotiseret” med ELC og video i stort set alle professionelle turneringer.
Kun Roland-Garros stoler stadig på linjedommere. Imidlertid forbliver de mange kontroverser om mærker i gruset samt flere spilleres krav om at indføre teknologi i Paris aktuelle emner. Arrangørerne af den parisiske Grand Slam må meget snart forholde sig til alt dette.
Sideløbende ændrer den kunstige intelligens’ fremmarch i samfundet en række sektorer ved at automatisere processer, personliggøre tjenester og omdefinere arbejdslivet. AI giver enestående muligheder for at forbedre effektivitet og tilgængelighed, men rejser også store udfordringer, især hvad angår fortrolighed og sikkerhed.
Når tennisstjerner skifter bane: fra Noah som sanger til Safin som deputeret – en anden kamp, nemlig omstillingen 
Som laboratorium for morgendagens tennis – har Masters Next Gen en fremtid? 
Tennis: de ukendte sandheder om mellemsæsonen – mellem hvile, stress og fysisk overlevelse 
Hvis tennissen mistede sin sjæl? Robotiseret dømmning mellem tradition og en dehumaniseret modernitet