Som laboratorium for morgendagens tennis – har Masters Next Gen en fremtid?
Skabt i 2017 er Masters Next Gen (eller Next Gen ATP Finals) ikke blot et simpelt "mini‑Masters" for de otte bedste spillere under 21 år. For ATP fungerer det som et laboratorium: et rum, hvor man afprøver nye regler, samtidig med at morgendagens stjerner sættes i rampelyset.
Turneringen forener intenst tempo, afslappet atmosfære og et show, der er designet til at fange et moderne publikum. Halvvejs mellem tradition og underholdning rækker den ud over den simple jagt på et trofæ: den sætter spørgsmålstegn ved tennissportens fremtid og afslører de talenter, der er udset til at dominere touren.
ATPS FRYGT OVER SLUTNINGEN PÅ EN ÆRA
For at forstå, hvorfor Masters Next Gen vækker så stor interesse, må man først vende tilbage til dens essens: at vise, hvordan tennis vil se ud i morgen, både gennem spillerne og gennem selve spillet. ATP har tænkt den som en afslører, en begivenhed i stand til på få dage at samle de store tendenser, der tegner tourens fremtid. Formatet er kort, intensiteten maksimal, men ambitionen enorm.
I 2016 afslutter Roger Federer, ramt af knæ‑ og dernæst rygskade, sin sæson efter Wimbledon. Rafael Nadal plejer på sin side en håndledsskade. Og Novak Djokovic, der ellers var tourens ubestridte chef ved sæsonens begyndelse, begynder at vakle og viser de første tegn på selvtillidstab.
Kun Andy Murray, der er blevet nr. 1 i verden, synes at være på toppen af sit spil. Nok til at vække eftertanke – og en vis bekymring – hos ATP, som ser sine superstjerner vise tidlige tegn på træthed, selv om deres reelle nedtur først vil komme senere.
Det er i dette klima af usikkerhed, at Chris Kermode, dengang ATP‑formand, beslutter at lancere Next Gen ATP Finals, en turnering tænkt som et uundværligt redskab til at forberede arvefølgen til Big 4.
"Arvtagerne er på vej, vi skal sætte fokus på disse nye talenter"
Den 19. november 2016 bliver Next Gen ATP Finals officielt grundlagt, en ny turnering som det følgende år skal berige kalenderen.
Konceptet minder om ATP Finals, der samler de otte bedste spillere i sæsonen. Men denne gang er det nye navne og unge håb (21 år eller yngre til og med 2024, derefter 20 år eller yngre), der får chancen for at træde ind i rampelyset.
Otte spillere, herunder et wild card (invitation), inviteres til Milano, der er værtsby for de fem første udgaver af turneringen.
"ATP har ansvaret for at promovere flere spillere over for et langt bredere publikum," forklarede Chris Kermode, inden han fortsatte: "Vi har superstjerner, der har løftet sporten til et nyt niveau de sidste ti år og er blevet sande globale ikoner. Men arvtagerne er på vej, og vi skal sætte fokus på disse nye talenter."
En jagt på innovation for at forføre det unge publikum
Det er ingen hemmelighed: de nye generationer, og især Generation Z (personer født mellem 1997 og 2012), er vokset op med telefoner og tablets, sociale medier og et overflødighedshorn af korte, dynamiske og spektakulære formater.
Alt sammen elementer, der kolliderer med tennissportens væsen, hvor kampe – især i Grand Slams – kan strække sig over fem sæt og vare mere end fire eller fem timer. Under sådanne forhold er det svært at fastholde de unges opmærksomhed uden, at de får lyst til at kigge på deres smartphone.
Med udgangspunkt i konstateringen af et aldrende publikum – gennemsnitsalderen blandt Tennis TV‑abonnenterne var dengang 61 år – forestillede ATP sig Next Gen ATP Finals. Idéen: at tilbyde kortere kampe, nærmest tænkt som et show, hvor unge spillere, der kan inspirere den nye generation og blive morgendagens stjerner, er i centrum.
"Folk elsker at se deres idoler, det vil ikke øge seertallene"
Selv om idéen virkede oplagt, vakte skabelsen af denne turnering en vis skepsis på touren. Andrey Rublev, deltager i den allerførste udgave, sagde dengang:
"Det vil ikke hjælpe med at øge seertallene. Måske kun helt i begyndelsen. Men selve tennis vil ikke blive mere populært. Efter min mening ville det være bedre at invitere spillere så ikoniske som Roger Federer. Folk elsker at se deres idoler, og ingen går rigtigt op i reglerne."
Selv om visse stemmer, som Rublevs, dengang tvivlede på turneringens reelle effekt, holdt ATP fast: For at modernisere tennis må man turde ryste ved fundamenterne. Og det er netop på dette område – regler, tempo og iscenesættelse – at Next Gen ATP Finals hurtigt kommer til at skille sig ud.
REGLER, DER BRYDER MED TENNISSENS KODER
Allerede ved sin første udgave gør Masters Next Gen krav på sin status som eksperimentelt laboratorium, i modsætning til de traditionelle turneringer på touren, hvor enhver ændring vækker debat og kontrovers.
Den mest spektakulære ændring angår kampformatet: ikke længere maratonagtige sæt, men opgør i bedst af fem sæt, hvert spillet til fire partier, med tie‑break ved 3–3.
Effekten er øjeblikkelig: begyndelsen af sættene bliver mere intense, og presset er konstant – både på server og returspiller. Hvert point tæller, ellers kan man meget hurtigt afgive et sæt.
For at understøtte denne dynamik beslutter ATP også at afskaffe fordelpoint: ved 40–40 afgør et enkelt point duellen, som i double. Let på serven forsvinder ligeledes. Hvis bolden rammer netkanten og falder ned i servefeltet, fortsætter duellen.
ELC, den nye konge af dommerkendelser
På dommerområdet er bruddet næsten totalt. Stolens dommer er stadig til stede for at oplyse om stillingen, men linjedommerne erstattes af elektronisk linjeopkald (ELC, Electronic Line Calling), et system som indtil da kun var brugt til challenges (spilleres anmodninger om kontrol), men ikke til at dømme kampen i realtid.
For første gang i en ATP‑turnerings historie er kendelserne dermed automatiske, øjeblikkelige og ubestridelige. En måde at reducere afbrydelser og dommerkonflikter på.
Det er i øvrigt, blandt alle de innovationer, der er afprøvet i turneringen, netop denne, der siden har fået størst indflydelse på ATP‑ og WTA‑tourene.
Hurtigere rytme mellem pointene
Tidsstyringen bliver også fuldstændig nytænkt. Den berømte shot clock pålægger 25 sekunder mellem pointene. Et ur, synligt for alle og placeret på bagvæggen, minder spillerne om, at der ikke længere er tid til at trække tingene i langdrag.
Shot clocken fremstår også som et indirekte budskab til spillere som Rafael Nadal og Novak Djokovic, der er kendt for at tage sig god tid mellem pointene og jævnligt overskride de 30 sekunder, inden de server. Et tiltag, der kan tilfredsstille de fans, der er trætte af disse rutiner, som nogle gange opleves som uendelige.
Markant indtog af coaching og bevægelse tilladt på tribunerne
Ved sidebytte gør en anden vigtig ændring sit indtog.
Via et simpelt headset kan spillere og trænere kommunikere kortvarigt, som en raceingeniør i Formel 1 eller en sportsdirektør i cykelløb.
Endelig får publikum en usædvanlig frihed for en tenniskamp: ind‑ og udgange samt bevægelse på tribunen er tilladt midt i duellen.
Kun baglinjen, det område hvor spillerne oftest forstyrres af bevægelser, er undtagelsen. En anomali for puristerne, et tegn på åbenhed for dem, der drømmer om en mere levende tennis, tættere på andre sportsgrenes koder.
Ud over det nye format har Masters Next Gen haft stor sportslig succes: turneringen har givet et reelt springbræt til den nye generation, der er i stand til at udfordre Big 3 og deres vasaller. Efterhånden som udgaverne er gået, har turneringen formet og eksponeret de nye ansigter, der er udset til at dominere ATP‑touren.
ET AFSÆT FOR DEN NYE GENERATION
I 2017 er den første generation, der skal tage over efter Big 3, allerede velkendt blandt tennisfans. Andrey Rublev, kvartfinalist ved US Open få måneder tidligere, Denis Shapovalov – manden bag en opsigtsvækkende sejr over Nadal i Montréal – Karen Khachanov og Borna Coric hører til favoritterne.
Alligevel kommer overraskelsen et andet sted fra: Hyeon Chung, 21 år, træder frem som turneringens åbenbaring ved at slå Rublev i finalen. Få uger senere bekræfter han, at hans ophold i Milano var et vendepunkt: han når semifinalen ved Australian Open efter en imponerende turnering, der blandt andet inkluderer en sejr over Novak Djokovic.
Men trods hans åbenlyse potentiale bliver hans udvikling siden brudt af gentagne skader.
Mellem Sinner og Alcaraz – den flotte arv fra Milano
Året efter vinder Stefanos Tsitsipas titlen. Hans angrebsspil og enhåndsbaghånd, efterhånden et sjældent syn på touren, bekræfter hans fremmarch: et år senere vinder han ATP Finals i London, et bevis på, at Milano afslørede langt mere end blot et potentiale.
Derefter er det Jannik Sinners tur til at brillere – 18 år gammel og kun nr. 93 i verden. Den tidligere italienske ski‑komet dominerer turneringen og triumferer foran sit hjemmepublikum. Fem år senere bliver han nr. 1 i verden og flerfoldig Grand Slam‑vinder.
I 2021 dukker endnu et vidunderbarn op: Carlos Alcaraz, også 18 år, fremtidigt fyrtårn for spansk tennis og Rafael Nadals efterfølger, dominerer sine modstandere og markerer sig som turneringens store åbenbaring. Mindre end et år senere vinder han US Open og bliver den yngste verdensetter i historien, en perfekt illustration af Masters Next Gens rolle som springbræt.
Flotte opstigninger… og nogle skuffelser
Gennem de otte udgaver har Masters Next Gen afsløret mange talenter.
Flere af dem befinder sig i dag regelmæssigt mellem top 10 og top 30: Daniil Medvedev, Karen Khachanov, Andrey Rublev, Holger Rune, Lorenzo Musetti, Alex de Minaur, Ugo Humbert, Alejandro Davidovich Fokina, Jack Draper, Jiri Lehecka samt senest Arthur Fils og Jakub Mensik.
For andre har fortsættelsen været mere kompliceret. Hamad Medjedovic, mester i 2023, har svært ved at slå sig fast i top 50, Dominic Stricker gennemgår en periode med tvivl og overvejer en pause i karrieren, mens Brandon Nakashima, vinder i 2022, stadig venter på sin første titel på hovedtouren.
INNOVATIONER, DER ER BLEVET NORMALEN
Da ATP lancerer Masters Next Gen i 2017, forestiller mange sig en simpel eksperimentel legeplads, et laboratorium uden reelle konsekvenser for touren.
Otte år senere er billedet et andet: flere af de innovationer, der blev testet i Milano, er blevet varigt adopteret, et bevis på at turneringen delvist har opfyldt sin mission.
"Vi mister tennisens charme"
Den mest markante omvæltning er den fulde overgang til elektronisk linjedømmelse. Uden linjedommere overlades alle kendelser nu til ELC, der er hurtigere, mere pålidelig og mindre omdiskuteret.
Acceleration af denne overgang går tilbage til Covid‑19‑pandemien, der midlertidigt fjernede linjedommerne. Siden er hele touren gået over til fuldt elektronisk dømmning.
Dette teknologiske skifte overbeviser ikke alle spillere, som Arthur Fils, der er nostalgisk over linjedommere på grus:
"Vi mister tennisens charme. Da jeg var ung, var der mere liv på banen. På hardcourt går det an, men på grus savner man virkelig linjedommerne."
Kun Roland‑Garros gør stadig modstand: turneringen vil fastholde linjedommerne ved sin udgave i 2026.
Coaching pods installeret i Melbourne
En anden forandring, der er blevet uundværlig: indførelsen af 25‑sekunders shot clock.
Siden 2020 er uret mellem to server blevet normen på ATP‑ og WTA‑tourene. En regel, der siden sin indførelse har givet anledning til mange advarsler for tidsoverskridelse – nogle gange helt berettigede, andre gange langt mindre, hvis man spørger spillerne.
Mere diskret, men lige så afgørende, har en anden udvikling vundet indpas: tilladelsen til coaching på banen. Men intet headset er længere nødvendigt: Fra sæsonen 2025 kan spillere frit tale med deres trænere uden at frygte sanktioner.
Australian Open, inspireret af denne nye frihed, har endda taget det et skridt videre: "coaching pods" er installeret i et hjørne af centercourt for at lette udvekslingen mellem spillere og deres team.
En nyskabelse, der ikke helt har overbevist: "Alle sportsgrene udvikler sig og innoverer, og tennis er ingen undtagelse. Sådan er det," sagde Alexander Zverev eksempelvis. Stefanos Tsitsipas indrømmede, at han havde "grinet", da han så denne nye opfindelse af turneringsdirektør Craig Tiley.
ET PIONERPROJEKT PÅ JAGT EFTER NYT LIV
Masters Next Gens fremtid synes i dag usikker. Selv om nogle innovationer har slået igennem, er andre forblevet rene eksperimenter: sæt til fire partier, afskaffelse af fordelpoint og ophævelse af let på serven vil ikke blive udbredt.
ATP synes også at være på jagt efter fornyelse: I 2025 ændres to regler. Pausen mellem sættene reduceres fra 120 til 90 sekunder, og tilskuerne får fuldstændig bevægelsesfrihed under de tre første partier. Justeringer, der giver indtryk af, at forbundet går i ring, som om man næsten er løbet tør for idéer til at genopfinde tennis.
I øjeblikket synes turneringens interesse primært at være sportslig – og mere og mere begrænset. I 2024 sænker ATP endda aldersgrænsen til 20 år og afskaffer det lokale wild card, der sjældent har været en succes.
Turneringens flytning til Jeddah (2023–2025) midt i december har reduceret dens appel: mange spillere foretrækker at hvile eller forberede den kommende sæson. Afbuddene hober sig op, og selv deltagerne har nogle gange svært ved at motivere sig.
Arthur Fils sagde i 2024, at han gik til turneringen "som en træningsuge", mens Joao Fonseca, selv om han vandt, afstod fra at vende tilbage året efter.
Next Gen‑betegnelsen brugt som udviklingsprogram
Ud over fraværet af tourens mest omtalte unge stjerner består andre tvivlspunkter. ATP har eksempelvis ophævet sin aftale med det saudiarabiske forbund før tid og efterladt turneringen uden værtsby i 2026. Kontrakten mellem de to instanser løb ellers til og med 2027.
For at forsøge at forlænge arven fra betegnelsen "Next Gen" annoncerer ATP i 2024 oprettelsen af et system, der skal støtte unge spilleres udvikling: spillere i top 350 under 20 år får otte direkte adgangsgivende pladser til Challenger 125 eller 100, og dem i top 250 får derudover et wild card til en ATP 250 og to invitationer til kvalifikationer.
Men denne bredere omlægning understreger også et tidsskifte. I en tid, hvor flere innovationer er blevet adopteret, og andre forbliver på forsøgsstadiet, befinder Masters Next Gen sig på et afgørende tidspunkt.
Svækket af sin placering i kalenderen, spillernes faldende interesse og usikkerheden om sin fremtid synes turneringen at fjerne sig fra sin oprindelige ambition og i stedet blive et simpelt udviklingsredskab. Spørgsmålet er nu, hvad den egentlig betyder for moderne tennis – og om den stadig har en rolle at spille i de kommende år.
EN SOLID ARV, EN SKØR FREMTID
Otte år efter sin skabelse efterlader Masters Next Gen en blandet arv. Den blev tænkt som et laboratorium til at modernisere tennissporten og forberede tiden efter Big 3, og den har gjort det muligt at teste større innovationer – fra shot clock til elektronisk linjedømmelse – og afsløre nogle af de spillere, der dominerer touren i dag, som Sinner og Alcaraz.
Men dens placering i kalenderen, spillernes mindre engagement og ATP's ændrede prioriteringer har i sidste ende svækket dens rolle. Med sænkningen af aldersgrænsen og udviklingen af et bredere "Next Gen"‑program synes turneringen nu at være på jagt efter mening.
Fremtiden vil vise, om den formår at genopfinde sig selv… eller om den allerede hører fortiden til.
Som laboratorium for morgendagens tennis – har Masters Next Gen en fremtid? 
Tennis: de ukendte sandheder om mellemsæsonen – mellem hvile, stress og fysisk overlevelse 
Hvis tennissen mistede sin sjæl? Robotiseret dømmning mellem tradition og en dehumaniseret modernitet 
Dossiers - Saudi-Arabien, skader, krig og forretning: de fascinerende bagside af tennis afsløret af TennisTemple