Tennis: de ukendte sandheder om mellemsæsonen – mellem hvile, stress og fysisk overlevelse
Hvert år, når projektørerne slukker efter de sidste turneringer på ATP- og WTA‑kalenderen, begynder en anden kamp.
Den spilles i fly, i tomme vægttræningslokaler, på fjerne strande eller i private træningscentre. Det er den i mellemsæsonen, en periode lige så kort som den er afgørende, hvor de fremtidige præstationer enten bygges op – eller skrøbeliggøres.
Længe blev mellemsæsonen betragtet som en simpel parentes, men den er blevet et stort strategisk tema. Mellem fysisk restitution, mental afkobling, specifikt arbejde og sportslig planlægning ligner den i dag et fintfølende puslespil, hvor hver enkelt brik kan ændre retningen på en sæson – ja, endda en karriere.
I denne artikel forklarer vi, hvordan denne vinterpause i virkeligheden bygges op. Et afgørende øjeblik, ofte ukendt, nogle gange undervurderet, men altid vigtigt.
Et livsnødvendigt behov: hvorfor mellemsæsonen er blevet uundværlig

ATP‑ og WTA‑turens kalender er en af de mest udmattende i professionel sport. Turneringerne afløser hinanden, rejserne hober sig op, kampene trækker ud, nogle gange i ekstreme temperaturer.
Kroppen tager imod tæskene, og de sædvanlige holdepunkter forsvinder fra uge til uge, mens træthed – både fysisk og mental – sætter sig dybt.
For mange spillere er mellemsæsonen det eneste åndehul i dette hæsblæsende ræs. Men den bliver ofte skåret ned til et minimum, ædt op af sene begivenheder som Davis Cup‑ eller Billie Jean King Cup‑finaler eller af opvisningsturneringer sidst på året.
Forskning i fysisk træning minder os om det: en sæson, der ikke bliver ordentligt fordøjet, øger markant risikoen for skader, kronisk træthed og formdyk. Uden reel pause forsvinder præstationerne hurtigere, end man tror.
En veltilrettelagt pause har et tredobbelt mål: at restituere fysisk, regenerere mentalt og genopbygge fundamentet til den nye sæson. Nogle spillere siger det uden omsvøb: en total afkobling på 10 til 15 dage er nogle gange den eneste måde at genfinde lysten til tennis og til hverdagen på.
Mellemsæsonens tre hovedfaser: en model, der tilpasses hver spiller

Selv om ingen model er universel, er der typisk tre faser, som strukturerer de professionelles mellemsæson.
Fase 1: den totale pause
Trænerne – især i Frankrig – anbefaler ofte en fuldstændig pause på 10 til 15 dage uden ketsjer, uden fitnesscenter og nogle gange endda uden krævende fysisk aktivitet. Det er tidspunktet, hvor spillerne "slipper alt", tager på ferie, er sammen med familien og får et miljøskifte.
Nylige eksempler:
– Carlos Alcaraz kan lide at flygte til Balearerne, hjemme hos sig selv, for at være sammen med sine nærmeste og komme væk fra mediecirkusset.
– Novak Djokovic har ladet op i et af verdens dyreste resorts: Amanyara på Turks‑ og Caicosøerne (Caribien).
– Aryna Sabalenka har opholdt sig på et luksushotel på Maldiverne.
– Jannik Sinner kan lide at tage til Dubai, så han direkte kan gå videre til sin preseason derfra.
Denne pause er afgørende: den giver kroppen mulighed for at fjerne mikrotraumer, musklerne for at restituere og hovedet for at komme ud af konkurrence‑tunnelen.
Fase 2: den blide og gradvise genoptagelse
Når pausen er fordøjet, starter spillerne maskineriet op igen i et roligt tempo. Løb, cykling, svømning, mobilitet, coretræning: målet er at genopbygge udholdenhed, generel styrke og robusthed uden at overbelaste kroppen.
Forebyggelse af skader er kernen i denne fase. Mobilitetsøvelserne og styrketræningen af kropsstammen og skuldrene – områder, der er særligt belastede i tennis – skrues op.
Fase 3: det specifikke og intensive arbejde
Når kroppen er "klar", starter den mest krævende fase.
Den kombinerer målrettet fysisk træning (hurtighed, eksplosivitet, smidighed, intervaltræning, plyometri) med en tilbagevenden til ketsjeren gennem teknisk og taktisk fordybelse. Det er ofte årets eneste tidspunkt, hvor en spiller kan rette grundlæggende op på benarbejdet, serven eller den taktiske organisering.
Samtidig justerer teamet målene: rangliste, fysisk progression, tilpasning af kalenderen, planlægning af belastningsperioder og restitutionsfaser.
Hvad profferne egentlig gør: mellem total pause og intensiv forberedelse

Bag de officielle udtalelser varierer praksis enormt.
Alexander Zverev indrømmer for eksempel, at han kun giver sig selv meget få fridage efter sæsonen. For ham er træningslokalet "en del af ferien". En tilgang, der står i skarp kontrast til spillere, som mentalt eller fysisk udmattede satser alt på en total afkobling.
Men de fysiske trænere er enige: en stor træningsblok giver kun mening, hvis restitutionsdelen respekteres. Omvendt kan en for lang pause medføre tab af rytme, fornemmelser og muskelhukommelse. Doseringen er derfor ekstremt fin.
Det permanente puslespil: dilemmaerne, der gør mellemsæsonen kompliceret
Mellemsæsonen er fuld af vanskelige modsætninger.
På den ene side er der brug for hvile for at beskytte kroppen, motivationen og det mentale helbred. På den anden side er det den eneste periode, hvor man kan udvikle sig, arbejde i dybden og indhente det forsømte i løbet af året.
Det mentale spiller en stor rolle. Spillerne skal tømme hovedet, samtidig med at de ofte er efterspurgte af sponsorer, medier eller lukrative opvisninger.
Dertil kommer usikkerheden omkring kalenderen, der nogle gange bliver ændret helt hen mod slutningen af året, hvilket gør planlægningen endnu mere kompleks.
En mellemsæson i forandring: på vej mod mere holistiske tilgange

Moderne tennis, der er mere intenst både fysisk og mentalt, ændrer metoderne. Mellemsæsonerne indeholder nu en samlet refleksion: teknisk, fysisk, taktisk – men også mental.
Forebyggelse af skader er blevet central, især for at sikre lang levetid i en sport, hvor slitage er allestedsnærværende.
Endelig har individualiseringen sejret. Hver spiller opbygger sin egen skræddersyede mellemsæson alt efter alder, forgangne sæson, træthed, mål og spillestil.
For eksempel meddelte Caroline Garcia dengang, at hun ville afkorte sin sæson på grund af ekstrem træthed og et "giftigt mindset". Et valg, der ifølge hende gav mulighed for at revurdere forberedelsen (mellemsæsonen) og møde den følgende sæson endnu bedre forberedt.
Begrænsningerne: det vi stadig ved for lidt om

Der findes en række offentlige studier om den ideelle længde på en pause eller om de præcise effekter af forskellige mellemsæsonmodeller. Anbefalingerne varierer enormt fra den ene træner til den anden – ja, endda fra den ene fysiske træner til den anden.
Ydre begrænsninger som sponsorer, medier og opvisningsturneringer indskrænker nogle gange manøvrerummet, og mange spillere balancerer konstant mellem akkumuleret træthed, resultatpres og behovet for at beskytte deres helbred.
Et nøgleøjeblik: skrøbeligt, men afgørende
Mellemsæsonen er hverken en simpel pause eller en luksus. Det er et vendepunkt, hvor en del af den kommende sæson – og nogle gange en del af karrieren – afgøres.
Hvis den håndteres godt, bliver den et springbræt: den gør det muligt at starte op igen med energi, mental klarhed og solide fundamenter. Hvis den håndteres dårligt – eller er for kort – åbner den døren for overbelastning, manglende motivation, skader eller et gradvist fald i niveauet.
I bund og grund er mellemsæsonen en afslører. Den viser en spillers evne til at lytte til sin krop, kende sig selv, håndtere presset, planlægge klogt og genopfinde sig selv.
En diskret periode, ofte usynlig for offentligheden, men som bestemmer langt mere, end man tror, om resten af sæsonen. Mestrene ved det: det er ofte dér, langt væk fra banerne, at det hele afgøres.
Hvilken fremtid venter mellemsæsonen?
Hvad nu, hvis mellemsæsonen ændrer ansigt i de kommende år?
Mellem en overfyldt kalender, voksende pres og stadig mere ekstreme fysiske krav taler nogle aktører i tennis allerede om nødvendigheden af en dybtgående reform.
En reel omstrukturering af kalenderen, regulering af vinterens opvisninger eller endda indførelsen af en officiel pause kunne forvandle dette skrøbelige tidspunkt til en egentlig periode for genopbygning.
Som laboratorium for morgendagens tennis – har Masters Next Gen en fremtid?
Tennis: de ukendte sandheder om mellemsæsonen – mellem hvile, stress og fysisk overlevelse
Hvis tennissen mistede sin sjæl? Robotiseret dømmning mellem tradition og en dehumaniseret modernitet
Dossiers - Saudi-Arabien, skader, krig og forretning: de fascinerende bagside af tennis afsløret af TennisTemple