Baghdatis omtaler kalenderen: «Den er et problem, men jeg hader, at spillerne klager over den»
Debatterne om en for travl kalender bliver stadig mere intense på ATP-touren. For at gøre det hele værre, varer stort set alle Masters 1000-turneringer nu tolv dage i stedet for en uge, som det var tilfældet før.
I 2028 vil en tiende turnering i denne kategori også blive lanceret i Saudi-Arabien. Blandt de igangværende diskussioner havde ATP-formand Andrea Gaudenzi de seneste uger udtalt, at han planlægger at fjerne nogle ATP 250-turneringer, da de ifølge den italienske leder er for mange i sæsonen.
På den anden side spiller de fleste spillere en række exhibitionkampe i løbet af året, som Carlos Alcaraz. Den nuværende verdensetter har for øvrigt offentligt gentagne gange udtalt, at der blandt andet er behov for en længere offseason og mere restitutionstid mellem de store turneringer.
Baghdatis forstår ikke, at spillerne ikke bruger PTPA
Tidligere professionel spiller, som nåede finalen ved Australian Open 2006 og en 8. plads på verdensranglisten, Marcos Baghdatis, har udtalt sig om emnet. Manden på 40 år forstår situationen, men han har svært ved at forstå, hvorfor spillerne ikke i højere grad henvender sig til PTPA, foreningen, der værner om spillerne interesser.
Cyprioten mener, at det er et vægtigt våben, som ikke eksisterede for nogle år siden, og som kan hjælpe alle parter med at finde en fælles forståelse.
«Jeg tror oprigtigt, at kalenderen er et problem. Det har den været i lang tid, men jeg hader, at spillerne klager over den. Grunden til, at jeg ikke kan udstå deres klager, er ikke på grund af klagerne i sig selv, men fordi de har en fagforening, en forening, som i øjeblikket er PTPA.
Den er der og kæmper for dem. Spillerne har en meget stærk stemme, og det er derfor, de kan henvende sig til PTPA, diskutere med dem og finde måder at forbedre tingene på.
«Spillerne nøjes med at klage i pressen»
I vores tid havde vi ikke denne forening: vi kunne have klaget så meget, vi ville, ingen ville have lyttet til os. I dag har de den dog.
Det er her, jeg ikke forstår spillerne. De har en fagforening skabt af nogle tennisspillere, navne som Novak Djokovic eller Vasek Pospisil, og takket være dem muligheden for at forhandle med turneringerne. De bruger den dog ikke, de nøjes med at klage i pressen, i interviews og alt det der.
Jeg finder det mærkeligt. Når en spiller klager, tænker jeg: 'Okay, du kan ændre tingene. Det ligger ikke i turneringernes eller tourens hænder, men i dine egne. Hvorfor gør du det ikke?' Det er, hvad jeg tænker», forsikrede Baghdatis til Tennis365.
Davis Cup: mellem reformer, kritik og national kultur
Det paradoks, der splitter tennissen: mellem udmattede spillere, en mættet kalender og eksploderende antal opvisninger
Uddannelse af fremtidens mestre: fokus på det franske offentlige systems tilbagegang over for private akademier
Truer padel tennissen? Indblik i revolutionen, der ryster den etablerede orden