Musetti om vanskeligheden ved at spille med én hånd (baghånd): "Med hensyn til soliditet er den tohåndsbaghånd uovervindelig".
Lorenzo Musetti er ikke inde i den bedste periode i sin karriere. Efter en god turnering i Monte Carlo led verdensranglistens nummer 29 to nederlag i træk (i Barcelona og Madrid). Derfor tog han til Challenger 175 i Cagliari, hvor han nåede finalen. Han blev slået af den forbløffende Mariano Navone (7-5, 6-1), men italieneren fik alligevel mest muligt ud af sit hjemmestop og vandt et par kampe (3) og ATP-point (+50).
Før han tog af sted til Rom, blev den 22-årige bedt om at kommentere på baghåndsdebatten. Da antallet af enhåndsbaghænder svinder ind, er fokus ofte på Stefanos Tsitsipas og Grigor Dimitrov, de sidste forsvarere af denne type baghånd i verdens top 10. Musetti havde et ret overraskende synspunkt fra en spiller, der også spiller enhåndsbaghånd: "Fra et æstetisk og stilistisk synspunkt er enhåndsbaghånden utvivlsomt et af de smukkeste slag, der findes. Der er ingen enhåndsbaghånd (i dagens tennis), der kan måle sig med en tohåndsbaghånd, der er halvt så god. [...] Det er normalt, at vi ser færre og færre af dem. [...] Hvis du spiller med én hånd, kan du variere mere, men når det gælder soliditet, er den tohændede baghånd uovervindelig. Det er indlysende, at børn lærer mere om den tohændede baghånd. Hvis jeg skulle undervise i min enhåndsbaghånd i fremtiden, ville jeg nok undervise i tohåndsbaghånden, selv om jeg elsker min enhåndsbaghånd." (kommentarer viderebragt af Punto de Break).