« De forsinker starten på et spil, lader dig ikke serve, stopper ikke med at forsøge at forstyrre dig mellem servicerne,» Munar kritiserer det parisiske publikum
Efter sit nederlag i fem sæt mod Arthur Fils, vendte Munar tilbage til matchomstændighederne i et interview bragt avisen L'Équipe. Først udtalte spanieren sig om franskmandens skade:
»Hans stop, alle ved, at det var på grund af kramper. Det burde ikke ske på den måde, han burde ikke stoppe. Jeg tror ikke, det havde nogen indflydelse på matchen. [...] Men intensiteten, han spillede med i de sidste spil, siger det hele. Hvis du har en rygskade, er den der hele tiden. Jeg ved, hvordan kramper er: efter fem minutter forsvinder de, fordi du slapper af, du er ikke længere konkurrencedygtig, så kommer du dig emotionelt, og du føler dig god igen. Jeg ved, hvordan det fungerer.«
Derefter kritiserede den 28-årige spiller det franske publikums adfærd, især dem på Suzanne-Lenglen-banen:
»Jeg har intet problem med, at man hepper på den anden, at man råber, jeg er forberedt på det. I Sydamerika er de også meget hårde. Men det, jeg anser for en total mangel på respekt, og det sker ofte her, er, at de ikke stopper med at synge, at de afbryder spillet, som ikke kan fortsætte normalt. Man bør også huske, at vi er her for at gøre vores arbejde. Det er fint, at de er engagerede, men det kan ikke blive et cirkus. Uden tvivl.
Det er det mest forstyrrende publikum, helt klart. De synger hymnen til slutningen, selvom det forsinker starten på et spil, lader dig ikke serve, stopper ikke med at lave fjollerier for at forstyrre dig mellem servicerne. Om jeg begår en dobbeltfejl eller ej, er det min skyld, ikke deres, men det ville være godt, hvis spillet kunne fortsætte normalt. Forestil dig, at nu, under en pressekonference, råber nogen og forhindrer mig i at svare. Det ville være vanvittigt.
Ved US Open er det et totalt show, men folk oplever det mere som tilskuere, ikke i en overdreven fanatisme. I år spillede jeg en fantastisk kamp mod Fritz i Miami. Publikum støttede ham fra start til slut, og det forstyrrede mig ikke et eneste sekund. I Australien er det lidt det samme. Men jeg tror, at her i Frankrig vejer flaget »for tungt«, og nogle gange er der ingen grænser. Jeg kan ikke lide at sige det, men jeg tror, de kunne tage det lidt mere roligt og lade spillet fortsætte normalt.«
Munar, Jaume
Fils, Arthur