Tsonga åbner op om ensomheden som professionel tennisspiller: "Jeg har haft store sejre, hvor jeg var ulykkelig"
Husk den 24. maj 2022. Den tirsdag sagde Jo-Wilfried Tsonga farvel til den franske offentlighed på en fyldt Court Philippe Chatrier. Efter en mindeværdig finalekamp (nederlag til Casper Ruud, den endelige finalist, 6-7, 7-6, 6-2, 7-6) lagde Australian Open-finalisten fra 2008 sine ketsjere væk.
Som æresgæst i Canal +-programmet 'Clique' fik den franske tennislegende mulighed for at reflektere over sin lange karriere. Han benyttede også lejligheden til at tale om et emne, der står hans hjerte nær: tennisspillernes usynlige ensomhed.
Meget ærligt fortæller 'Jo': "Jeg har haft store sejre, hvor jeg var ulykkelig. Jeg vandt det japanske Grand Prix i Tokyo (i 2009, hvor jeg slog Youzhny i finalen), og så tog jeg hjem. Jeg var taget af sted med min træner, og jeg følte mig lidt nede. Min mor sagde til mig: Det var fantastisk, det var genialt. De havde fejret det derhjemme med deres venner, med alle. De fejrede det med hinanden, men jeg var helt alene i Tokyo. Jeg havde ikke mine venner, jeg havde ikke min familie. [...] Min største sejr i livet er at have været i stand til at sætte pris på så mange øjeblikke i min karriere. Det er mine børn. Det er det forhold, jeg har til min familie, mine forældre, mine brødre og søstre, mine kammerater."
Tokyo
Australian Open
Det paradoks, der splitter tennissen: mellem udmattede spillere, en mættet kalender og eksploderende antal opvisninger
Uddannelse af fremtidens mestre: fokus på det franske offentlige systems tilbagegang over for private akademier
Truer padel tennissen? Indblik i revolutionen, der ryster den etablerede orden
Dossiers - Saudi-Arabien, skader, krig og forretning: de fascinerende bagside af tennis afsløret af TennisTemple