« Uden Federer kollapser Laver Cup »: de alarmerende tal for en turnering i krise
Var myten om Federer nok til at bære en hel turnering? Laver Cup afslører en skrøbelig model, mellem dybe tab og håb om historisk rentabilitet i 2025.
Da Roger Federer trak sig tilbage i London i 2022, holdt hele tennisverdenen vejret. Dette verdensomspændende følelsesmæssige øjeblik gav også Laver Cup sit kommercielle højdepunkt med en nettogevinst på +3,5 millioner britiske pund det år.
Men efterfølgende blev meget anderledes. I 2023 viste turneringen et nettotab på 1,8 millioner. I 2024, til trods for "indtægter uden for turneringen", der ikke er detaljeret og allerede rejser spørgsmål, beløber tabene sig stadig til 1,5 millioner. Og for 2025? Arrangørerne lover en "historisk rentabilitet", men ligningen synes meget svær at løse.
Billetsalget, der er den finansielle livline for begivenheden, falder fra 17,5 til 12,5 millioner. Merchandise følger samme kurs: fra 1,9 til 1 million. Dette fald er ingen overraskelse. Turneringen blev designet omkring én mand: Roger Federer. Hans fravær på banen, nu defineret, efterlader et tomrum, som hverken Alcaraz eller nogen ung stjernespiller kan udfylde indtil videre.
Men den egentlige blødning er strukturel: udgifterne er steget med 7 millioner mellem 2021 og 2023. Årsagen er et risikabelt strategisk valg: Laver Cups årlige omrejsen.
Arrangeret hvert år i en ny by: Boston, London, Vancouver eller Berlin, skal turneringen håndtere svingende logistiske omkostninger, stadions af varierende størrelse og en konstant usikkerhed omkring billetsalget.
Denne omrejsende model, der ønskede at tage inspiration fra Ryder Cup, viser sig i dag at være ekstremt finansielt skrøbelig.
I denne sammenhæng får annonceringen af en tilbagevenden til London i 2026 en helt anden betydning. Mere end et logistisk valg er det et forsøg på at centrere turneringen i et solidt, kendt marked historisk set gunstigt for Laver Cup (og Federer).
Nogle observatører ser det som begyndelsen på en varig omorientering, eller endda en gradvis fastlæggelse af begivenheden.
En detalje vækker endnu flere spørgsmål: linjen "indtægter uden for turneringen" i 2024-regnskaberne. Det tillader kunstig reduktion af tabene uden præcis forklaring. Flere kilder nævner en diskret men finansiel støtte fra Federer selv, ivrig efter at beskytte sin turnering.
Officielt har hverken den schweiziske stjernes entourage eller Laver Cup-organisationen kommenteret denne oplysning. Men én ting er sikkert: uden hans aura eller hans pengepung virker turneringen svær at opretholde.
Til orientering finansieres Laver Cup af de australske og amerikanske tennisforbund samt af Jorge Paulo Lemann, en tidligere Davis Cup-spiller, der er blevet milliardær, en schweizisk-brasiliansk statsborger.
