Davis Cup 2010: Hvordan Djokovic vendte Serbiens skæbne på en weekend
Den 5. december 2010 vandt Serbien sin første Davis Cup nogensinde i Beograd ved at besejre Frankrig med 3-2. Men hvad tallene ikke fortæller, er den følelsesmæssige intensitet i denne weekend, som blev personificeret af en ophøjet Novak Djokovic, drevet af meget mere end sport.
Djokovic, dengang nummer 3 i verden, vidste, at denne finale handlede om langt mere end et trofæ. Serbien, en ung nation, kom ud af 90'erne traumatiseret af krig og isolation. For ham var det ikke bare et enkelt match, der skulle vindes, men en besked, der skulle sendes.
"Dette øjeblik forandrede mit liv. Jeg græd som et barn. Vi var ikke spillere, vi var soldater for vores folks kærlighed."
"Jeg spillede ikke for mig selv, men for 10 millioner mennesker."
Scenen er indgraveret i alle serberes erindring: Troickis sidste point, Djokovic, der springer i armene på sine holdkammerater, og mængden i Beograd Arena, der eksploderer. Det serbiske hold, anført af Djokovic, Tipsarevic, Troicki og Zimonjic, vendte det stærke franske hold (Monfils, Simon, Llodra, Clément).
Sejren forvandlede Djokovic. Få uger senere vandt han Australian Open 2011. Derefter fulgte en af de mest dominerende sæsoner i historien.
"Denne sejr frigjorde mig. Den gav mig en styrke, jeg ikke anede, jeg havde. Jeg forstod, at jeg kunne opnå alt."
Til sidst huskes en af de mest mytiske scener fra Grand Slam-rekordholderen, da han holdt sit løfte og barberede sig skaldet foran en vildt begejstret forsamling.
Davis Cup: mellem reformer, kritik og national kultur 
Det paradoks, der splitter tennissen: mellem udmattede spillere, en mættet kalender og eksploderende antal opvisninger 
Uddannelse af fremtidens mestre: fokus på det franske offentlige systems tilbagegang over for private akademier 
Truer padel tennissen? Indblik i revolutionen, der ryster den etablerede orden